Vi kan se, at det virker

Vores teenagebørn manglede basal viden om samfundet. Derfor begyndte vi at ‘undervise’ dem selv med stor succes.

Vi var bekymrede som forældre. Vi oplevede selv, at vores teenagebørn i udskolingen havde en mangelfuld viden, når vi derhjemme talte om de mest basale ting i samfundet. Basal viden, de burde have lært i samfundsfag, historie og tværfaglige forløb i skolen.

Vores teenagere kunne ikke svare

Problemet var, at det havde de måske nok haft i skolen, men det var
sporadisk og kedelig undervisning og det lærte blev hurtigt glemt. Med
andre ord – det de havde lært sad ikke fast. Vores teenagere kunne ikke
svare på de mest basale ting, vi spurgte om – f.eks. hvilke partier der
sidder i regeringen eller hvor mange, der sidder i Folketinget.

Interessen skal fanges
Derfor begyndte vi i 2018 selv at tale/‘hjemmeundervise’ i disse
grundlæggende ting hen over spisebordet. Og her opdagede vi, at vores
unger mennesker faktisk gerne ville vide mere. Det skulle bare sættes i
den rigtige kontekst og forklares i et sprog og en tone, der ikke var kedelig
og belærende.

Vores teenagere er blevet mere aktive
Efterfølgende har vi oplevet en markant forskel hjemme og i skolen. Vores
teenagere er begyndt at interessere sig for samfundsmæssige ting – de stiller spørgsmål, de ellers aldrig har interesseret sig for, de kan sætte tingene i perspektiv og de er begyndt at følge med i nyhederne.
Og som følge heraf – det har gjort dem mere aktive i skolen.

Vores søn er gået fra 02 til et 10-tal i samfundsfag. På et par måneder.

Og de har fået bedre karakterer…
Vi ved godt, at der ikke automatisk følger resultater med fordi man gør en ekstra indsats. Men vi kan vække en interesse gennem vores måde at undervise på. Vi har oplevet,  at når vi taler terminskarakterer, gik vores søn i  8. klasse fra 02 til et 10-tal i samfundsfag. På blot et par måneder. Det er noget af en stigning, som vi ikke havde turde håbe på. Siden har han her i 9. klasse netop gentaget præstationen at gå fra 02 til 10 – denne gang i faget historie.

Så vi kan se, at det virker, når man motivere og gør de unge mennesker intersseret. 

Vi udbyder følgende forløb:

  • Folketinget og de danske partier
  • Danmark og EU
  • Demokrati og diktatur

Posted by Per Olkjær Nielsen

Jeg terper ikke paratviden på skolelærer-facon, men tilstræber at gøre de unge interesserede ved hjælp af eksempler, de kan genkende. De små hold gør forløbet mere intensivt og inddrager alle deltagerne på lige fod. Holdets størrelse skaber en tryg ramme, hvor der er plads til at svare forkert og plads til ikke vide noget om emnet på forhånd.